Achillessenesmerter
Indholdsfortegnelse
Achilles senebetændelse, eller mere korrekt akillesseneopati , er en almindelig tilstand, der rammer både motionister og eliteatleter. Det er ikke en betændelse i klassisk forstand, men en overbelastning af akillessenen, der fører til små mikroskader i vævet. Denne skade udvikler sig normalt gradvist og kan give anledning til smerter, hævelse og stivhed.
Achillessenesmerter - Årsager, behandling og øvelser, der hjælper dig med at blive smertefri
Problemet opstår normalt, når belastningen øges for hurtigt, for eksempel når man løber, hopper eller går i længere tid i de forkerte sko. Risikoen for at blive ramt er størst hos personer i alderen 40-50 år, men alle kan have problemer med akillessenesmerter.
Hvilke symptomer opleves normalt ved akillessenesmerter?
De mest almindelige symptomer på akillessenebetændelse er smerter og stivhed i akillessenen, normalt om morgenen eller efter hvile. Det er også almindeligt, at senen føles hævet eller øm, når man trykker på den. I nogle tilfælde kan der også være en knitrende fornemmelse. Smerten kan forværres ved gang, motion eller belastning.
Afhængigt af hvor længe symptomerne har været til stede, opdeles de i forskellige faser. I de tidlige stadier forsvinder smerten normalt efter opvarmning, mens den i de senere stadier kan være til stede selv i hvile.
Hvad forårsager smerter som akillessenebetændelse?
Tilstanden skyldes normalt overbelastning. Små skader opstår i senen, når den udsættes for mere belastning, end den er vant til. Hvis kroppens naturlige helingsproces ikke har tid til at reparere disse skader, forringes senens struktur, hvilket fører til smerter og nedsat funktion.
Medvirkende faktorer kan være:
- Forkert teknik ved løb eller gang
- Mangel på hvile mellem træningspas
- Dårligt passende sko
- Stive lægmuskler eller ankler
Hvordan behandles akillessenebetændelse?
Behandlingen afhænger af, hvilken fase du er i. I den akutte fase er fokus ofte på hvile, blodcirkulation og lette aktiviteter. Brug af hælkiler, akillessenebeskyttere eller sko med rullesåler kan reducere belastningen på senen.
I senere faser skifter fokus til gradvis træning. Dette involverer ofte excentriske og koncentriske øvelser, suppleret med behandlinger som shockwave eller laser.
Afhængigt af hvilken fase du er i, varierer behandlingen.
Akut fase (fase 1-2)
- Aktiv hvile : Undgå at hoppe og løbe.
- Kredsløbstræning : Cykling eller svømning for bedre blodgennemstrømning.
- Aflastningsbeskyttelse : Brug kompressionsbeskyttelse og hælkile.
Subakut og kronisk fase (fase 3-4)
- Medicinsk træning : Kombinerede excentriske og koncentriske tåløft.
- Stødbølgebehandling og laser : Stimulerer helingsprocessen.
- Korrektion af sko og indlæg : Individuelt tilpassede såler og sko for optimal støtte.
Passende motion er afgørende for din heling. Her er nogle effektive øvelser:
Excentriske tåløft
- Løft dig op på tæerne med begge ben.
- Løft det ene ben og sænk det langsomt ned med det andet.
- 3 sæt med 12 gentagelser, dagligt.
Hurtige tåløft
- Hurtige, korte tåløft uden at hælen når gulvet.
- 3 sæt af 30 sekunder hver dag.
Balanceøvelse på ét ben
- Stå på ét ben i 30 sekunder, helst flere gange om dagen.
- Styrker anklen og stabiliteten omkring akillessenen.
Forebyg fremtidige helbredsproblemer
For at undgå tilbagevendende problemer bør du:
- Øg din træningsintensitet gradvist.
- Brug de rigtige sko med støtte og stødabsorbering.
- Træn regelmæssigt styrke og balance i dine ben og fødder.
Træning med senesmerter bør undgås. I stedet anbefales alternativ motion såsom cykling eller svømning, så længe det ikke forværrer symptomerne.
Helingstiden varierer afhængigt af skadens sværhedsgrad. I milde tilfælde er et par ugers hvile og motion tilstrækkeligt. I kroniske tilfælde kan det tage flere måneder.
Kirurgi er sjældent førstevalg. Det anvendes kun, når langvarig rehabilitering ikke har haft tilstrækkelig effekt.
Anbefalede produkter:
Hvorfor gør akillessenen ondt?
Achillessenesmerter opstår ofte på grund af overbelastning, især under aktiviteter som løb eller hop. Det kan også skyldes mere motion end normalt, længere gåture end du er vant til, eller at du har sko på, der ikke giver tilstrækkelig støtte.
Hvornår skal jeg søge lægehjælp?
Hvis dine akillessenesmerter ikke forbedres inden for en uge på trods af egenomsorg, eller hvis de forværres, bør du kontakte en fysioterapeut eller et sundhedscenter. Hvis du oplever pludselige, stærke smerter eller hører et "pop" i din akillessene, bør du straks søge lægehjælp, da dette kan være et tegn på en bristning.
Kan jeg fortsætte med at træne med smerter i akillessenen?
Det er vigtigt at lytte til din krop. Hvis smerten er mild, kan du fortsætte med lavintensitetsaktiviteter, der ikke belaster akillessenen, såsom svømning eller cykling. Undgå aktiviteter, der forårsager smerter, indtil ubehaget er aftaget.
Hvordan kan jeg forebygge smerter i akillessenen?
For at forebygge problemer er det vigtigt at øge træningsintensiteten gradvist, bruge sko med god støtte og undgå at overbelaste akillessenen. Regelmæssig udstrækning og styrketræning af lægmusklerne kan også hjælpe.
