Achillessenesmerter

Ondt i akillessenen kan være en akillessenebetændelse, eller mere korrekt akillestendinopati, er en almindelig tilstand, der rammer både motionister og eliteatleter. Det drejer sig ikke om en betændelse i klassisk forstand, men om en overbelastning af akillessenen, som fører til små mikroskader i vævet. Denne skade udvikler sig ofte gradvist og kan give anledning til smerter, hævelse og stivhed.

Ondt i akillessenen - årsager, behandling og øvelser, der hjælper dig med at blive smertefri

Symptomerne opstår typisk i forbindelse med, at belastningen øges for hurtigt, for eksempel ved løb, hop eller langvarig gang i forkert fodtøj. Risikoen for at blive ramt er størst hos personer i alderen 40-50 år, men alle kan få problemer med ondt i akillessenen.

Hvilke symptomer opleves typisk ved smerter i akillessenen?

De mest almindelige symptomer på akillessenebetændelse er smerter og stivhed i akillessenen, oftest om morgenen eller efter hvile. Det er også almindeligt, at senen føles hævet eller øm ved tryk. I nogle tilfælde kan der desuden forekomme en knasende fornemmelse. Smerten kan forværres ved gang, træning eller belastning.

Afhængigt af hvor længe generne har været til stede, inddeles de i forskellige faser. I de tidlige stadier plejer smerten at aftage efter opvarmning, mens den i senere faser kan være til stede selv i hvile.

Hvad forårsager smerter såsom ondt i akillessenen?

Baggrunden for tilstanden er som regel en overbelastning. Små skader opstår i senen, når den udsættes for mere belastning, end den er vant til. Hvis kroppens naturlige helingsproces ikke kan følge med til at reparere disse skader, opstår der en forringet struktur i senen, hvilket fører til smerter og nedsat funktion.

Medvirkende faktorer kan være:

• Forkert teknik ved løb eller gang
• Mangel på hvile mellem træningspas
• Forkert fodtøj  
• Stiv lægmuskulatur eller ankler  

Hvordan behandles akillessenebetændelse?

Behandlingen afhænger af, hvilken fase du befinder dig i. I den akutte fase fokuseres ofte på aflastning, cirkulation og lettere aktiviteter. At bruge hælkiler, akillessenestøtte eller sko med rullesål kan mindske belastningen på senen.

I senere faser skifter fokus typisk mod gradvis genoptræning. Her anvendes ofte excentriske og koncentriske øvelser, suppleret med behandlinger som chokbølge eller laser.

Afhængigt af hvilken fase du befinder dig i, varierer behandlingen.

Akut fase (fase 1-2)

• Aktiv hvile: Undgå hop og løb.
• Cirkulationstræning: Cykling eller svømning for bedre blodgennemstrømning.
• Lindrende beskyttelse: Brug kompressionsstøtte og hælkile.

Subakut og kronisk fase (fase 3-4)

• Medicinsk træning: Kombinerede excentriske og koncentriske tåhævninger.
• Chokbølgebehandling og laser: Stimulerer helingsprocessen.
• Korrektion af sko og indlæg: Individuelt tilpassede såler og sko for optimal støtte.

Tilpasset træning er afgørende for din heling. Her er nogle effektive øvelser:

Excentriske tåhævninger

• Løft op på tå med begge ben.
• Løft det ene ben og sænk langsomt ned med det andet.
• 3 sæt med 12 gentagelser, dagligt.

Hurtige tåhævninger

• Hurtige, korte tåhævninger uden at hælen rører jorden.
• 3 sæt à 30 sekunder hver dag.

Balancetræning på ét ben

• Stå på ét ben i 30 sekunder, gerne flere gange om dagen.
• Styrker ankel og stabilitet omkring akillessenen.

Forebyg fremtidige akillesseneproblemer

For at undgå tilbagevendende problemer bør du:

• Øg træningsintensiteten gradvist.
• Brug de rette sko med støtte og stødabsorbering.
• Træn regelmæssigt styrke og balance i ben og fødder.

Det bør undgås at træne med smerter i senen. I stedet anbefales alternativ træning som cykling eller svømning, så længe det ikke forværrer symptomerne.

Helingstiden varierer afhængigt af skadens alvor. I enklere tilfælde er nogle ugers hvile og træning tilstrækkeligt. Ved kroniske gener kan det tage flere måneder.

Operation er sjældent førstevalg. Den anvendes kun, når langvarig genoptræning ikke har givet tilstrækkelig effekt.

Anbefalede produkter: