Slidgigt i knæet
Slidgigt i knæet, også kendt som knæartrose, er en degenerativ ledsygdom, hvor brusken i knæleddet gradvist nedbrydes. Det er almindeligt hos personer over 50 år, men kan også ramme yngre mennesker, ofte efter en skade eller langvarig belastning. Slidgigt påvirker både mobilitet og livskvalitet og kan udvikle sig langsomt over tid. Det er afgørende at forstå symptomerne, årsagerne og hvordan man behandler og håndterer tilstanden for at leve et aktivt og smertefrit liv.
Symptomer på slidgigt i knæet
De mest almindelige tegn på, at du har slidgigt i knæet, er:
- Smerter i knæet, især når man går, står eller belaster leddet
- Stivhed, ofte tydelig efter hvile eller om morgenen
- Lyde i knæet, såsom knitrende eller knækkende lyde, når man bevæger sig
- Hævelse eller ømhed omkring leddet, nogle gange relateret til betændelse
- Nedsat mobilitet – det kan føles vanskeligt at bøje eller strække knæet
- Smerter fra anstrengelse ved at gå på trapper, gå eller stå i lange perioder
Årsager til slidgigt i knæet
Slidgigt i knæet udvikler sig på grund af progressiv nedbrydning af ledbrusk og ændringer i knoglestrukturen over en længere periode. Alder er en af de vigtigste risikofaktorer, da brusk naturligt slides ned over tid. Tidligere skader, såsom menisk- eller korsbåndsskader, øger også risikoen. Hos overvægtige personer udsættes knæleddet for højere belastninger, hvilket fremskynder udviklingen af slidgigt. Genetiske faktorer kan gøre nogle mennesker mere tilbøjelige til slidgigt. Erhverv eller fritidsaktiviteter med gentagne knæbevægelser, såsom tungt arbejde eller høje squats, er også blevet forbundet med risikoen. Slidgigt er derfor et resultat af langvarig overbelastning og biologisk nedbrydning.
Behandling af slidgigt i knæet
Efter diagnosen iværksættes først konservativ behandling, da kirurgi kun er relevant i svære tilfælde. Målrettet styrketræning for knæ og hofte er centralt og kan reducere smerter gennem forbedret stabilitet og støtte. Fysioterapi suppleres ofte med øvelser for balance og smidighed. Regelmæssig fysisk aktivitet som gang, cykling eller svømning kan også hjælpe, da bevægelse stimulerer bruskens næringsforsyning. Om nødvendigt anvendes smertestillende medicin som paracetamol, men langvarig brug bør vurderes af en læge, især hvis der er risiko for bivirkninger. I nogle tilfælde hjælper kortison- eller hyaluronsyreinjektioner direkte i leddet, hvilket kan lindre symptomerne i et par måneder. Supplerende hjælpemidler som knæstøtter og vægtbærende sko giver stabilitet og reducerer belastningen under hverdagens aktiviteter. Kirurgi overvejes kun, hvis smerterne alvorligt begrænser livet, og andre foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.
Tilbage til aktivitet og forebyggelse
Kontinuitet er nøglen ved slidgigt. Undgå at sidde stille – bevæg dig regelmæssigt og varier aktiviteter for at beskytte knæleddet. Knæstøtter giver ekstra støtte ved belastning og er især nyttige, når man går eller dyrker sport. Ergonomisk designede sko med god støddæmpning beskytter leddene. Regelmæssig opfølgning hos en fysioterapeut sikrer, at træningen er effektiv. Vægttab ved overvægt giver direkte lindring af belastningen. Små ændringer i hverdagen, såsom at bruge trappen i stedet for elevatoren, styrker muskler og led på lang sigt.
Hvornår er kirurgi nødvendig?
Trods omhyggelig konservativ behandling fortsætter smerterne ofte. I tilfælde af svær slidgigt, der forringer livskvaliteten, kan en ortopæd ofte anbefale knæalloplastik eller andre kirurgiske indgreb. Kirurgi kan give gode resultater med hensyn til smertelindring og funktion, men genoptræning er langvarig og kræver tålmodighed. Beslutninger om kirurgi baseres på individuel vurdering og ønsket effekt.
