Achilles senebetændelse
Indholdsfortegnelse
At få akillessenebetændelse, også kaldet akillestendinopati, er almindeligt, især hos personer, der er aktive inden for løb, gang eller sport, hvor akillessenen belastes gentagne gange. Akillessenen er kroppens største sene og forbinder lægmuskulaturen med hælbenet. Når du får ondt i akillessenen, handler det oftest om en overbelastningsskade snarere end en rigtig inflammation. Ofte opstår generne gradvist, men nogle gange kan smerten komme pludseligt i forbindelse med en speciel situation, som en hård træningssession eller en usædvanlig lang gåtur.
Akillessenebetændelse påvirker hverdagen ved, at smerten gør det sværere at gå, løbe eller endda stå i længere tid. Generne mærkes typisk både ved aktivitet og hvile, og det er ikke ualmindeligt, at man også oplever stivhed, især efter natten eller længere tids siddende.
Symptomer på akillessenebetændelse
Symptomerne på akillessenebetændelse udvikler sig som regel gradvist. De kan variere i styrke, men har visse fælles træk:
- Smerter midt på akillessenen eller nede ved fæstet mod hælbenet, især ved tryk eller belastning.
- Stivhed i akillessenen, ofte værst om morgenen eller efter at have siddet stille.
- Hævelse og undertiden varmefølelse eller ømhed langs senen.
- Smerter og træthed, der øges under eller efter aktivitet, for eksempel løb, gang eller hop.
- En knasende fornemmelse, når du bevæger ankelen.
- I sværere tilfælde kan der også mærkes små knuder eller fortykkelser langs senen.
Symptomerne er ofte værst, når du begynder at bevæge dig efter hvile, men aftager som regel, når du er blevet varm. Hvis du fortsætter med at belaste akillessenen uden at give den hvile, kan smerten forværres og til sidst opstå selv under hvile.
Årsager til akillessenebetændelse
Den mest almindelige årsag til akillessenebetændelse er overbelastning. Det kan skyldes, at du pludselig har øget din træningsmængde eller begyndt at træne mere intenst, end kroppen er vant til. Dårlige sko uden tilstrækkelig dæmpning, træning på hårdt underlag eller forkert løbeteknik medfører også en større risiko for at blive ramt. Hvis du har et gangmønster, hvor foden ruller for meget indad (overpronation), belastes akillessenen ekstra meget. Stivhed i lægmuskulaturen og højt BMI er andre faktorer, der øger risikoen.
Problemet er almindeligt både blandt motionister og eliteatleter, men også ældre mennesker kan blive ramt, hvis de øger deres hverdagsaktivitet, for eksempel gennem længere gåture end normalt.
Sådan stilles diagnosen
Lægen eller fysioterapeuten kan ofte stille diagnosen ved at undersøge foden og spørge om dine gener og træningsvaner. Nogle gange anvendes ultralyd for at udelukke andre skader, men ofte er en grundig klinisk undersøgelse tilstrækkelig. Ved mistanke om brist i senen, for eksempel hvis du har følt et pludseligt "knæk" og har svært ved at stå på tæerne, bør du altid søge læge med det samme.
Behandling af akillessenebetændelse
Det vigtigste er at reducere den aktivitet, der har forårsaget generne, og i stedet satse på egenpleje og gradvis genoptræning. Det betyder ikke, at du skal hvile helt, men undgå smertefulde bevægelser og give senen mulighed for at hele.
Brug af en hælkile i skoen kan aflaste senen og reducere trykket. Ergonomiske sko med god dæmpning er vigtige, ligesom det er vigtigt at undgå at gå barfodet på hårde gulve. Excentriske tåhævninger er en beviseligt effektiv genoptræningsøvelse, hvor du træner lægmuskulaturen og senen på en måde, der stimulerer heling. Du kan også bruge kompressionsbeskyttelse eller ortose, for eksempel AchilloTrain, for at give støtte og øge blodcirkulationen. Ved sværere gener kan chokbølgebehandling eller laserbehandling være relevant.
Smertestillende medicin kan lindre, men bør anvendes med forsigtighed og kun som midlertidig hjælp. Kortisonindsprøjtninger anbefales ikke, da de kan øge risikoen for, at senen brister.
Forebyggende råd
For at undgå at akillessenebetændelsen vender tilbage, er det vigtigt at øge træningsmængden gradvist, vælge gode sko, undgå hårdt underlag og at strække lægmuskulaturen regelmæssigt. Om nødvendigt kan individuelt tilpassede indlæg hjælpe med at korrigere et forkert gang- eller løbetrin.
Anbefalede produkter:
Hvor lang tid tager det at blive rask?
De fleste bliver symptomfri inden for 3-6 måneder med korrekt træning og aflastning, men i nogle tilfælde kan det tage længere tid.
Kan jeg fortsætte med at træne?
Du bør undgå bevægelser, der udløser smerte, men ofte er det fint at cykle eller svømme. Rådfør dig med en fysioterapeut for individuel rådgivning.
Hvornår skal jeg søge læge?
Hvis symptomerne ikke forbedres efter et par ugers egenbehandling, hvis smerten bliver værre, eller hvis du får pludselig, kraftig smerte med svært ved at gå.
Hjælper indlæg og støtte?
Ja, hælkiler, indlæg og kompressionsbeskyttelse kan mindske symptomerne og fremskynde helingen.
