Achilles senebetændelse
Indholdsfortegnelse
Achilles senebetændelse, også kendt som Achilles tendinopati , er almindelig, især hos personer, der er aktive inden for løb, gang eller sport, hvor akillessenen gentagne gange belastes. Achillessenen er den største sene i kroppen og forbinder lægmusklen med hælbenet. Når man får akillessenesmerter, er det normalt en overbelastningsskade snarere end egentlig betændelse. Ofte udvikler symptomerne sig gradvist, men nogle gange kan smerten komme pludseligt i forbindelse med en specifik lejlighed, såsom hård træning eller en usædvanlig lang gåtur.
Achilles senebetændelse påvirker hverdagen ved at gøre det vanskeligt at gå, løbe eller endda stå i længere tid. Ubehaget mærkes normalt under både aktivitet og hvile, og det er ikke ualmindeligt også at opleve stivhed, især efter en nats søvn eller længerevarende sidden.
Symptomer på akillessenebetændelse
Symptomerne på akillessenebetændelse udvikler sig normalt gradvist. De kan variere i sværhedsgrad, men har visse fællestræk:
- Smerter midt i akillessenen eller nede ved fæstet til hælbenet, især ved tryk eller belastning.
- Stivhed i akillessenen, ofte værst om morgenen eller efter at have siddet stille.
- Hævelse og sommetider en følelse af varme eller ømhed langs senen.
- Smerter og træthed, der tiltager under eller efter aktivitet, såsom løb, gang eller hop.
- En knitrende fornemmelse, når du bevæger din ankel.
- I mere alvorlige tilfælde kan man også mærke små klumper eller fortykkelser langs senen.
Symptomerne er ofte værst, når du begynder at bevæge dig efter hvile, men aftager normalt noget, når du varmer op. Hvis du fortsætter med at belaste akillessenen uden at give den hvile, kan smerten forværres og i sidste ende opstå selv i hvile.
Årsager til akillessenebetændelse
Den mest almindelige årsag til akillessenebetændelse er overbelastning. Dette kan skyldes, at du pludselig har øget din træningsvolumen eller er begyndt at træne mere intenst, end din krop er vant til. Dårlige sko uden tilstrækkelig støddæmpning, træning på hårde overflader eller forkert løbeteknik øger også risikoen for at blive påvirket. Hvis du har et gangmønster, hvor foden ruller for meget indad (overpronation), belastes akillessenen ekstra. Stivhed i lægmusklerne og et højt BMI er andre faktorer, der øger risikoen.
Klagerne er almindelige blandt både motionister og eliteatleter, men ældre mennesker kan også blive påvirket, hvis de øger deres daglige aktivitet, for eksempel ved at gå længere ture end normalt.
Hvordan diagnosen stilles
En læge eller fysioterapeut kan ofte stille diagnosen ved at undersøge din fod og spørge til dine symptomer og motionsvaner. Nogle gange bruges ultralyd til at udelukke andre skader, men ofte er en grundig klinisk undersøgelse nok. Hvis du har mistanke om en senesprængning, for eksempel hvis du mærker et pludseligt "snap" og har svært ved at stå på tæerne, bør du altid søge lægehjælp med det samme.
Behandling af akillessenebetændelse
Det vigtigste er at reducere den aktivitet, der forårsagede ubehaget, og i stedet fokusere på egenomsorg og gradvis genoptræning. Det betyder ikke, at du skal hvile helt, men undgå smertefulde bevægelser og giv senen en chance for at hele.
Brug af en hælkile i din sko kan aflaste senen og reducere trykket. Ergonomiske sko med god støddæmpning er vigtige, ligesom det er at undgå at gå barfodet på hårde gulve. Excentriske tåløft er en dokumenteret effektiv genoptræningsøvelse, hvor du træner lægmuskler og senen på en måde, der stimulerer heling. Du kan også bruge kompressionsbeskyttelse eller ortose, såsom AchilloTrain, for at give støtte og øge blodcirkulationen. I mere alvorlige tilfælde kan chokbølgebehandling eller laserbehandling være passende.
Smertestillende medicin kan give lindring, men bør anvendes med forsigtighed og kun som en midlertidig lindring. Kortisoninjektioner anbefales ikke, da de kan øge risikoen for seneruptur.
Råd om forebyggelse
For at forhindre, at akillessenebetændelse vender tilbage, er det vigtigt gradvist at øge mængden af motion, vælge gode sko, undgå hårde overflader og strække lægmusklerne regelmæssigt. Om nødvendigt kan individuelt justerede indlæg hjælpe med at korrigere forkerte gang- eller løbeskridt.
Anbefalede produkter:
Hvor lang tid tager det at blive rask?
De fleste bliver problemfri inden for 3-6 måneder med den rette træning og vægtbæring, men i nogle tilfælde kan det tage længere tid.
Kan jeg fortsætte træningen?
Du bør undgå bevægelser, der udløser smerter, men cykling eller svømning er ofte i orden. Kontakt en fysioterapeut for individuel rådgivning.
Hvornår skal jeg søge lægehjælp?
Hvis symptomerne ikke forbedres efter et par ugers egenomsorg, hvis smerten forværres, eller hvis du oplever pludselige, stærke smerter med gangbesvær.
Hjælper opslag og support?
Ja, hælkiler, indlæg og kompressionsstøtter kan reducere ubehag og fremskynde heling.
