Patellofemoralt smertesyndrom (PFSS)
Indholdsbeskrivelse
Patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) er en af de mest almindelige årsager til smerter i den forreste del af knæet, især hos unge og fysisk aktive mennesker. Tilstanden kaldes undertiden "anterior knæsmerter" eller "løberknæ". Patellofemoralt smertesyndrom opstår, når knæskallen ikke glider optimalt mod lårbenet, hvilket fører til overbelastning af bløddelene i og omkring knæleddet. Smerten kan komme gradvist, ofte uden nogen åbenlys skade, og mange oplever ubehag ved f.eks. løb, trapper eller siddende i længere tid. Ubehaget påvirker ofte hverdagen og begrænser aktivitetsniveauet, men de rigtige foranstaltninger og behandling kan gøre en stor forskel.
Hvordan diagnosticeres patellofemoralt smertesyndrom?
PFSS præsenterer sig med en række symptomer, der kan variere i intensitet. Nedenfor er de mest almindelige tegn på patellofemoralt smertesyndrom:
- Smerter foran eller omkring knæskallen, især ved bevægelse
- Smerter, der forværres ved at gå op ad trapper, sidde på hug eller efter at have siddet i lang tid
- Stivhed eller vanskeligheder med at rette knæet helt ud
- Popping, knæklyd eller en følelse af, at knæskallen "hopper", når den bevæger sig
- Ofte øgede smerter under træning eller efter anstrengelse
Hvornår og hvor skal jeg søge hjælp?
Hvis du oplever vedvarende smerter i knæregionen, der ikke forsvinder med hvile, egenomsorg eller simple foranstaltninger, er det en god idé at søge hjælp hos en fysioterapeut eller et sundhedscenter. Ved akutte smerter, kraftig hævelse eller hvis knæet føles ustabilt, bør du straks søge lægehjælp for at udelukke mere alvorlige skader. I langt de fleste tilfælde er PFSS harmløst, men langvarige problemer kan kræve vejledning fra en sundhedsperson for at lave en individuel genoptræningsplan.
Behandling
Behandlingen af patellofemoralt smertesyndrom er primært baseret på lindring og tilpasset træning. Det er vigtigt at identificere og adressere de faktorer, der har bidraget til ubehaget. I mange tilfælde skyldes dette overbelastning, forkert belastning af knæleddet eller manglende styrke i lår, hofte eller torso. Ved at fokusere på specifikke træningsøvelser kan du forbedre musklernes funktion og støtte omkring knæet.
En fysioterapeut kan vise dig effektive øvelser, der styrker forsiden af dit lår (quadriceps) og de stabiliserende muskler i din hofte. Styrketræning, helst i kombination med balance- og mobilitetsøvelser, er fundamentet for genoptræning. Det er også godt gradvist at vende tilbage til anstrengende aktiviteter, så knæleddet vænner sig til den øgede indsats uden at blive overbelastet. Undgå at presse sig igennem smerten – smerte er kroppens måde at signalere, at noget er galt.
For nogle kan det at bruge knæbeskyttere eller ortoser i en periode reducere ubehag, især under træning eller længere gåture. Hvis fodstillingen påvirker belastningen på knæet, kan indlæg eller specialfremstillede sko hjælpe med at forbedre gangmønstrene. Nogle gange bruges taping til at styre knæskallen korrekt under bevægelse, men dette er normalt et supplement og bør altid kombineres med træning.
I tilfælde af stærke smerter kan smertestillende medicin anvendes midlertidigt. I sjældne tilfælde, hvis symptomerne ikke forbedres efter længere tids motion og egenomsorg, kan kirurgi overvejes. Dette er dog usædvanligt – langt de fleste mennesker kommer sig helt med korrekt motion og justerede aktivitetsniveauer.
Hvad kan jeg selv gøre?
Der er meget, du selv kan gøre for at mindske risikoen for tilbagevendende problemer og for at fremskynde helingen. Start med at analysere, hvordan og hvornår smerten opstår. Hvis du for eksempel bemærker, at en bestemt type motion eller sko udløser problemet, kan det være klogt at foretage en ændring. Prøv at holde dig i bevægelse regelmæssigt, men med varierende belastning, og undgå monotone eller for ensidige bevægelser i lange perioder.
Opbygning af styrke i dine ben og hofter reducerer risikoen for overbelastningsskader og forbedrer stabiliteten i hele kroppen. Sørg også for at have det rigtige udstyr til din aktivitet – for eksempel sko med god støtte eller muligvis specialfremstillede indlæg, hvis du har foddeformiteter. Mobilitetstræning og udstrækning af lår- og hoftemusklerne er godt for at opretholde en god balance omkring leddet.
Ved at være opmærksom på din krops signaler og tage dig tid til at komme dig, kan du reducere risikoen for, at PFSS kommer tilbage. Det er også klogt at søge professionel hjælp, hvis du er usikker på, hvordan du skal fortsætte.
Anbefalede produkter
Hvor lang tid tager det at blive rask fra patellofemoralt smertesyndrom?
Med den rette træning og tilpasset belastning får de fleste det bedre inden for et par uger til et par måneder, men det kan tage længere tid, hvis problemerne har været langvarige.
Kan jeg fortsætte med at træne trods smerter?
Ja, men tilpas din træning til, hvad dit knæ kan klare. Undgå aktiviteter, der øger smerten, og fokuser på styrketræning og mobilitetsøvelser, indtil smerten er aftaget.
Har jeg brug for en knæstøtte?
Mange oplever, at en lettere, elastisk knæbeskytter giver sikkerhed og aflastning, især under træning eller langvarig stress. Kontakt venligst en fysioterapeut for at vælge den rigtige model.
Kan patellofemoralt smertesyndrom føre til permanente problemer?
I langt de fleste tilfælde vil symptomerne forsvinde helt, hvis du får den rette behandling og justerer din træning. Langvarige eller tilbagevendende smerter bør altid undersøges.
