Ondt i knæet – almindelige årsager, symptomer og hvad der hjælper
Knæsmerter er en af de mest almindelige gener uanset alder og aktivitetsniveau. De kan opstå akut ved en vridning på banen, snige sig ind efter måneders løb, eller dukke op gradvist, når leddene ældes. Hvor smerten sidder, og hvordan den føles, giver ofte et godt fingerpeg om, hvad der forårsager den.
Denne guide giver dig et overblik over de mest almindelige årsager til knæsmerter, og hvad du kan gøre ved det. Hver tilstand har sin egen uddybende guide i klyngen nedenfor.
Knæets anatomi i korte træk
Knæet er kroppens største led og forbinder lårbensknoglen, skinnebensknoglen og knæskallen. Det stabiliseres af fire ledbånd, korsbåndene og sideledbåndene, og beskyttes af to menisker, der fungerer som stødpudebrokpuder. Omkring leddet sidder sener og muskler, især quadriceps og hamstrings, som styrer bevægelsen og giver leddet dets styrke. Alle disse strukturer kan give anledning til smerter, hvis de skades eller overbelastes.
Almindelige årsager til knæsmerter
Løberknæ
Løberknæ er en samlebetegnelse for smerter på ydersiden af knæet, der opstår, når iliotibialbåndet irriteres mod lårbensknoglens yderside. Det er almindeligt ved løb og cykling og forværres typisk under aktivitet. Læs mere i vores guide om løberknæ.
Springerknæ
Springerknæ er en overbelastning af knæskalssenen lige under knæskallen og giver smerter foran på knæet. Det er almindeligt ved idræt med mange hop og landinger. Læs mere i vores guide om springerknæ.
Slidgigt i knæleddet
Slidgigt indebærer, at ledbrusk nedbrydes over tid og giver stivhed, smerter og hævelse, især om morgenen og efter hvile. Det er mere almindeligt med stigende alder, men forekommer også hos yngre efter skader. Læs mere i vores guide om slidgigt i knæleddet.
Meniskskade
Meniskskader opstår ofte ved vridningsbevægelser med belastet knæ og giver smerter, hævelse og sommetider en følelse af, at knæet låser sig. Læs mere i vores guide om meniskskade.
Korsbåndsskade
En korsbåndsskade giver ofte et tydeligt knæk i skadesøjeblikket, øjeblikkelig hævelse og ustabilitetsfølelse i knæet. Det er en af de alvorligere knæskader og kræver vurdering af sundhedsvæsenet. Læs mere i vores guide om korsbåndsskade.
Smerter på indersiden af knæet
Smerter på indersiden af knæet kan skyldes skade på det mediale kollateralligament, meniskskade på indersiden eller anden irritation af de strukturer, der sidder langs knæets inderside. Læs mere i vores guide om smerter på indersiden af knæet.
Smerter på ydersiden af knæet
Smerter på ydersiden skyldes normalt løberknæ eller skade på det laterale kollateralligament. Smerten forværres ofte ved ned ad bakke og trappegåing nedad. Læs mere i vores guide om smerter på ydersiden af knæet.
Hvad hjælper mod knæsmerter?
Behandlingen afhænger af, hvad der forårsager smerten, men der er nogle grundlæggende principper, der gælder for de fleste knægener.
Hold knæet i bevægelse inden for smertegrænsen. Total hvile svækker muskulaturen og forsinker ofte restitutionen. Lettere bevægelser som cykling og svømning er skånsomme alternativer i akutte perioder. Styrketræning af quadriceps og hamstrings er det vigtigste langsigtede skridt for at aflaste knæleddet og forebygge tilbagefald.
Køl de første 2 til 3 dage ved akut hævelse. Derefter kan varme passe bedre ved kronisk stivhed. En knæstøtte kan give tryghed og kompression ved gener og er et enkelt supplement under træning og hverdagsaktiviteter.
Anbefalede produkter
Vulkan Knæstøtte Stabil giver kompression og varme omkring knæleddet og passer ved generel knæsmerte, slidgigt og lette ustabilitetsgener under træning og hverdag.
Bort StabiloGen Eco Knæstøtte er en mere struktureret støtte med sideskinner, der giver bedre lateral stabilisering. Passer ved ustabilitetsgener, efter ledbåndsskader og ved slidgigt med behov for ekstra støtte.
Vulkan Knæstøtte Leddelt giver bevægelsestilladende stabilisering med ledelte skinner og passer ved korsbånds- og ledbåndsskader, når knæet har brug for støtte, men ikke skal begrænses helt.
Se hele udvalget i vores kategori for knæbeskyttere.
Forebyggelse
Stærk muskulatur omkring knæet er den bedste beskyttelse. Træn regelmæssigt quadriceps, hamstrings og hofteabduktorer. Øg træningsbelastningen gradvist og undgå at gøre for meget for hurtigt. Vælg sko med god stødabsorbering, især ved løb og boldspil. Varm grundigt op og stræk ud efter træning.
Hvornår bør du søge læge?
Søg læge, hvis knæet hæver hurtigt efter en skade, hvis du ikke kan belaste benet, hvis knæet låser sig eller giver efter, eller hvis smerten ikke forbedres efter 1 til 2 uger med egenbehandling. Kraftig hævelse lige efter et traume kan tyde på korsbåndsskade eller fraktur og bør vurderes af sundhedsvæsenet.
Mere om specifikke knægener
Vælg den tilstand, der ligner dine gener mest, for at læse mere detaljeret om symptomer, behandling og genoptræning:
Løberknæ | Springerknæ | Slidgigt i knæleddet | Meniskskade | Korsbåndsskade | Smerter på indersiden af knæet | Smerter på ydersiden af knæet
Almindelige spørgsmål om ondt i knæet
Hvorfor gør det ondt i knæet, når jeg bøjer det?
Hvad er forskellen mellem løberknæ og springerknæ?
Hjælper en knæstøtte mod knæsmerter?
Kan jeg træne med ondt i knæet?
Hvad tyder kraftig hævelse i knæet på?
Hvor lang tid tager det at genoptræne en knæskade?
Hvornår bør jeg søge læge for knæsmerter?